Velkommen til mit Univers

Jeg er advokat og foredragsholder – og så er jeg astrolog og personlig rådgiver. Jeg anvender både med min logiske, akademiske side, min intuition og min spirituelle side, når jeg arbejder. Og jeg ser derfor måske tit tingene fra en anderledes vinkel, hvor hjertet altid er med og med et ønske om - ved at introducere de rigtige værktøjer - at kunne hjælpe og støtte andre til selv at udvikle deres potentiale. 

Foto af Katrine Heller

Foto af Katrine Heller

Den vildeste rejse

Da jeg blev advokat for ca. 10 år siden, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg 10 år senere ville have min egen lille advokatvirksomhed.

Og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville have en blog om astrologi og spiritualitet og lægge horoskoper for folk. Men sådan er livet så finurligt og fantastisk.

Det har været en vild rejse, fuld af udfordringer, der har krævet meget styrke og mange tårer, men også en udvikling, der i dag har gjort mig gladere, roligere og lykkeligere end nogensinde før. Og det kan jeg i høj grad takke astrologien for.

 

Foto af Katrine Heller

Foto af Katrine Heller

Astrologi

Astrologi er for mig lige dele videnskab og magi. Hvordan planeters bevægelser kan påvirke vores emotionelle, fysiske og spirituelle tilstand har jeg ikke en videnskabelig forklaring på endnu. Men jeg er sikker på den findes.

Det gode er, at forklaringen alligevel ikke rigtig behøves. Når man først har erfaret synkroniciteten, mellem ens liv og ens horoskop, så bliver de fleste nysgerrige og overraskede. For det er lidt fantastisk. Aller mest fordi astrologien ikke leverer mirakler, men fordi astrologien lægger vægt på de frie valg og derved på, hvordan vi selv kan ændre det, der ikke fungerer for os og skabe os det liv, vi ønsker. 
 

Foto af Katrine Heller

Foto af Katrine Heller

Personlig Rådgiver

Det ligger i min natur at ville hjælpe og rådgive og ikke mindst formidle den viden jeg har, så andre kan få glæde af den. 

Rådgivning, uanset om der rådgives om jura, astrologi, eller personlig udvikling handler om kommunikation og mennesker. Og de to ting interesserer mig mere end noget andet. 

Tillid, tryghed, fortrolighed og personligt engagement er for mig afgørende for at skabe rammerne for en god rådgivning. Dem jeg rådgiver skal føle sig set og hørt men også helst gå fra min rådgivning med konkrete værktøjer til, hvordan de kan komme derhen, hvor de gerne vil.